Hent infoark fra Syddanmark
Hent infoark fra Nordjylland
Kvinder Kan - vækst i netværk
Få sat turbo på væksten i din virksomhed med et etårigt udviklings- og netværksforløb - kun for kvinder.
Du får mulighed for at få finpudset din virksomhedsstrategi og udvikle dig i rollen som leder gennem erfaringsudveksling med andre kvindelige ejerledere og sparring med professionelle rådgivere.
I det etårige forløb samler vi 10-12 ejerledere. Netværket mødes en gang om måneden til gå hjem-møder af 4 timers varighed. En projektkonsulent fra Væksthuset vil sørge for at tilrettelægge programmet og koordinere forløbet.
Forløbet er kun for kvindelige ejerledere, fordi kvinder ofte deler viden, skaber vækst og driver virksomheder på en anden måde end mænd. Kvinder har i dag rigtig gode kvalifikationer til at skabe vækstvirksomheder, fordi de har gode og relevante uddannelser og ambitioner. Det vil vi gerne give mulighed for at fremme - uden selvfølgelig at underkende vigtigheden af netværk på tværs af kønnene.
I forløbet arbejder vi efter en planlagt struktur. Udgangspunktet er at fremme din virksomhedsstrategi og danne basis for lederudvikling med de andre deltagere som inspirerende og kritiske sparringpartnere. Til de områder, hvor der er særlige udfordringer, vil vi benytte os af private rådgivere til undervisning og træning.
Erfaringer viser, at lignende forløb skaber vækst og medvirker til, at der bliver etableret flere arbejdspladser. Sparring og netværk mellem virksomhedsejere fra vidt forskellige brancher giver nye ideer og større motivation for at få igangsat aktiviteter, der fører til vækst.
Ønsker du yderligere information?
Syddanmark:
Kontakt Pernille Kjær, Væksthus Syddanmark på pk@vhsyddanmark.dk eller 25 50 53 16
Midtjylland:
Kontakt Annette Tina Troelsen på att@vhmidtjylland.dk. eller 29 43 68 36
/ Eva L. Hansen på eh@vhmidtjylland.dk eller 40 30 19 91
Københavnsområdet:
Kontakt Pernille Wettergren Lorentzen på pl@vhhr.dk eller 30 10 81 04
Sjælland:
Kontakt Ingemarie Søndergaard på ims@vhsj.dk eller 41 99 98 12
/ Jonas Ørts Holm jh@vhsj.dk eller 41 99 98 05
Nordjylland:
Kontakt Rikke Larsen på rl@vhnordjylland.dk eller 22 71 87 16