Virksomhedskvinder.dk - Kvinder Kan
Virksomhedskvinder.dk er etableret som en særskilt hjemmeside på www.startvaekst.dk, og initiativet er en del af Erhvervs- og Byggestyrelsens ’Handlingsplan for kvindelige iværksættere’ fra november 2009.
Formålet med hjemmesiden er at skabe en samlet indgang til al relevant viden og materialer om kvinder og vækst, så kvindelige iværksættere og virksomhedsledere nemt og hurtigt kan få adgang til information og tilbud, der kan skabe vækst i deres virksomheder. Det kan bl.a. dreje sig om sparring, netværk og mentorordninger for kvinder, kvindelige rollemodeller, oplysninger om events og arrangementer, viden og statistik om kvindelige iværksættere mv.
Bag hjemmesiden står Erhvervs- og Byggestyrelsen i samarbejde med Væksthusene. Væksthus Syddanmark varetager projektledelsen og er ansvarlig for den efterfølgende vedligeholdelse og udvikling af sitet.
Vil du være med til at gøre endnu flere interesserede i virksomhedsdrift og iværksætteri - fx i forbindelse med undervisningsforløb eller foredrag? Så kan vi hjælpe dig med at skaffe den rette person til formålet. En, der har prøvet det selv og kan fortælle sin historie, levende og vedkommende.
Kontakt projektleder Pernille Kjær, Væksthus Syddanmark.
Sidst opdateret: 27.04.2010