Statistik om kvindelige iværksættere 2010
Statistik om kvindelige iværksættere – 2001-2007 er den tredje statistik i rækken af årligt opdateret iværksætterstatistik opdelt på køn.
Statistikken er opdateret med 2007-tal fra Danmarks Statistik og viser udviklingstendenser inden for en række områder relateret til kvindelige iværksættere. Udvalgte tendenser er fremhævet nedenfor.
- Der er 2,5 gange flere mandlige iværksættere end kvindelige.
- Der er et stigende antal kvindelige iværksættere – 42 pct. flere i 2007 end i 2001. Det er mere end stigningen i antallet af mandlige iværksættere, hvor der er 32 pct. flere i 2007 end i 2001.
- Kvindelige iværksætteres virksomheder overlever ikke så ofte som mandlige iværksætteres efter 5 år.
- Kvindelige iværksætteres virksomheder fordeler sig på færre brancher end de mandlige iværksætteres.
- De tre største brancher for kvinder dækker ca. 91 pct. af alle virksomheder startet af kvinder.
- De tre største brancher for mændene dækker ca. 78 pct. af alle virksomheder startet af mænd.
- En mindre andel af kvinder har ansatte (24 pct.) efter 5 år end blandt mænd, hvor andelen er 34 pct.
Sidst opdateret: 21.11.2011