Statistisk portræt
Det statistiske portræt indeholder en række statistikker om henholdsvis en typisk kvindelig iværksætter og en typisk mandlig iværksætter i 2007. En række karakteristika er fremhævet nedenfor.
- Etableringshyppigheden blandt både kvinder og mænd er højest i Region Hovedstaden. Også relativt set.
- Der er en betydelig overvægt af mænd inden for bygge- og anlægsvirksomhed.
- Der er en betydelig overvægt af kvinder inden for tjenesteydelser (fx frisører, psykologer mv.).
- Andelen af mandlige iværksættere, der etablerer ny virksomhed i selskabsform (aktie- eller anpartselskab), er næsten dobbelt så stor som den kvindelige andel.
- En højere andel af kvindelige end mandlige iværksættere har en videregående uddannelse.
- Næsten 11 pct. af de kvindelige iværksættere er enlige mødre.
- Under 2 pct. af de mandlige iværksættere er enlige fædre.
- 22 pct. af kvinderne var ansat i den offentlige sektor året før de etablerede egen virksomhed. Det var kun 7 pct. af mændene.
Download og læs det statistiske portræt.
Sidst opdateret: 26.04.2010